Vær opmærksom på risiciene
Spil om penge er en form for underholdning, som er værdsat af mange. Men for nogle er de negative konsekvenser af overdreven gambling blevet en realitet. Det er vigtigt, at være opmærksom på de risici, der kan forekomme og at holde sit spil på et passende niveau, hvor det kun er sjov underholdning. At være velinformeret er et godt første skridt på vejen til en sikker og ansvarlig spiloplevelse.
Det varierer fra person til person, hvad det vil sige, at spille inden for sikkerhedens grænser. Det er ikke kun tid og penge, der kan variere, men folk er også forskellige i forhold til, hvor modtagelige de er over for de potentielle risici, der er forbundet med spil. Sikkert og ansvarligt spil er lig med en oplevelse, hvor du er i kontrol og på et niveau, der er tilpasset netop dig. Det betyder også, at det er fri for skader, negative konsekvenser og ubehagelige følelser, både på kort og lang sigt.
En sikker oplevelse
Budgettips
At lægge et budget er en god måde at få styr på sin økonomi i hverdagen. Det vil give dig en bedre forståelse af, hvad dine penge går til og give dig et klart billede af, hvor meget der rent faktisk bliver brugt på spil.
Med et budget bliver det lettere at beslutte, hvor mange penge du kan og vil afsætte til din spillekonto hver måned.
Her er et par tips, som du skal huske, når det kommer til budgettering:
- Regn med at tabe – du vinder måske, du taber måske, men alle de penge du sætter ind og satser, skal altid være penge, som du har råd til at miste i dit budget.
- Vær altid sikker på, at vigtige udgifter er betalt, inden du rører dine spillepenge. Et råd er, at beløbet indgår i den generelle ”underholdningskategori” i dit budget.
- Vær sikker på, at dit budget er langsigtet og ikke kun kortsigtet.
- Vær sikker på, at dit budget er tilpasset din nuværende situation. Hvis dine indtægter eller udgifter ændrer sig – så skal dit spillebudget nok justeres.
- Tænk over, hvordan du vil bruge din potentielle gevinst. Hvis du skulle være heldig at vinde, vil du så sætte nogle af pengene til side til andre glæder? Hvis det er tilfældet, så er det en god ide at hæve pengene og fjerne dem fra dit spillebudget, ellers er de måske væk, før du ved af det.
- Hold dig til dit budget!
- Brug vores indbetalingsgrænser til at hjælpe dig med det. Vær sikker på, at beløbet, du sætter som din grænse, matcher dit spillebudget, da værktøjet ellers ikke virker efter hensigten.