De pagina wordt vernieuwd. Even geduld…

Spiller jeg stadig forsvarligt?

Det, der starter som sjov og ballade, kan nogle gange vende sig i en mere problematisk retning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at spil involverer en vis risiko, og for nogle mennesker kan det begynde at have en negativ indvirkning på deres helbred, økonomi, arbejde eller sociale forhold. Overdrevent spil kan føre til tab af kontrol og endda afhængighed.

Når spil kommer ud af kontrol, kan de ske hurtigt, men oftest er det en gradvis proces, og du bemærker det måske ikke til at starte med. Ved at være opmærksom på tegnene, kan det hjælpe dig med at opdage problemer tidligt, så du kan begynde at tage nogle forholdsregler, før det bliver ukontrollabelt.

Selv test

Tegn du skal være opmærksom på

Mængden, jeg spiller, er steget.
Jeg bruger flere penge på spil, som tiden går.
Jeg bliver rastløs og irriteret, når jeg forsøger at reducere mit spil eller helt opgive det.
I stedet for at se hverdagen i øjnene, tyer jeg til spil.
Jeg kan ikke stoppe med at tænke på spil.
Jeg har forsøgt at stoppe med at spille, men jeg bliver ved med at vende tilbage.
Jeg forsøger at genvinde mine tab.
Jeg har løjet for min familie og mine venner om, hvor meget tid og hvor mange penge jeg bruger.
Forholdet til mine venner og familie lider på grund af mit spil.
Jeg har været nødt til at låne penge for at finansiere mit spil.
Mit arbejde lider på grund af mit spil.
Jeg er ikke så fokuseret på min uddannelse på grund af mit spil.
Jeg har aflyst aftaler med min familie og venner, fordi jeg hellere ville spille end være social.
Regninger er ikke blevet betalt, fordi jeg har brugt pengene på spil i stedet for.

Hvis noget af ovenstående passer på dig, eller hvis du har erkendt, at det kunne være en god ide at ændre dine spillevaner, så kan du finde trøst i, at der er ting, du kan gøre ved det – tiltag, du kan tage for at stoppe den negative udvikling. Og der er masser af værktøjer og hjælp til rådighed undervejs.

Strategier til at bevare kontrollen

Spillebudget

At lægge et budget er en fremragende måde til at holde øje med sin økonomi og undgå overforbrug. At sikre at du derefter overholder det budget er afgørende for, at det fungerer effektivt. Vores begrænsningsværktøjer kan være til stor hjælp undervejs.

Anbefalede værktøjer: Indbetalingsgrænse, Forbrugsgrænse

Kend dit eget spil

Bevidsthed om dine egne spillevaner samt opmærksomhed på eventuelle ændringer i dem kan hjælpe dig med at bevare kontrollen. At holde øje med din risikoprofil og dine spilledata er ikke kun en sjov måde at holde øje med, hvordan det går, men det giver også et indblik, der hjælper dig med at spotte mulige tegn tidligt og tage forbehold, før problemet opstår.

Anbefalede værktøjer: Risikoprofil

Vær opmærksom på den tid du bruger

Når man er optaget af et spil, er det nemt at glemme alt om tiden. Regelmæssige pauser er en god måde til at holde hovedet friskt og vågent. Specielt når man allerede er i gang, er det fristende at blive ved i timevis. Husk på, at den tid du bruger på at spille, aldrig skal komme i vejen for vigtige forpligtigelser i dit liv, såsom familie, arbejde, studie eller det sociale.

Anbefalede redskaber: Realitetstjek, Tidsbegrænsning

Tænk over, om du stadig har det sjovt?

Bliver gevinsten mere og mere vigtig, eller forsøger du at vinde dine tab tilbage? Bliver du frustreret, når du spiller oftere, eller spiller du for at fjerne opmærksomhed fra en dårlig dag? At stille dig selv et par spørgsmål omkring din gambling, kan være en øjenåbner. Spil skal fortsat være en sjov fritidsaktivitet. Hvis det sjove bliver overskygget af negative følelser, så er det et godt tidspunkt at tage en pause.

Anbefalede redskaber: Timeout

Hold øje med konsekvenserne

At holde dit spil på et afslappet niveau betyder, at du skal sikre dig, at det ikke begynder at påvirke dit liv i en negativ retning. Du bemærker det måske ikke i starten, men hvis du oplever, at du fortryder at have spillet, bekymrer dig om din økonomi eller, at hvis du begynder at skjule dit spil for dem omkring dig – så er det netop de tegn, du skal være opmærksom på, og du bør overveje at ændre din spilleadfærd – måske er en pause et godt første skridt?

Anbefalede redskaber: Timeout, Selvudelukkelse, Selvtest

Spørg om hjælp

Hvis du er bekymret for dit spil, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi kan hjælpe dig med at tage de første skridt mod en nødvendig ændring.

Har du svært ved at lave en forandring?

At ændre vaner kan være lettere sagt end gjort. Vi kan alle være blinde i forhold til vores egne dårlige vaner fra tid til anden, og det er nemt at finde en undskyldning og rationalisere vores adfærd. Det kan være svært at indrømme over for os selv, at noget, vi plejede at nyde og måske stadig nyder, også står i vejen for det liv, vi ønsker at leve.

Det er helt normalt at have ambivalente følelser omkring dit spil. På den ene side nyder du måske spændingen, når du spiller, og glæden, når du vinder. På den anden side kan den følelse oftere og oftere blive skiftet ud med fortrydelse og negative følelser. Hvis det er tilfældet, så kunne det være værd at stoppe op og spørge dig selv, om prisen du betaler for at spille, er det værd?

Selvom det er ubehageligt at tænke på, så er det vigtigt ikke at ignorere disse følelser, tanker eller tegn. Det føles måske lettere at starte med nogle mindre skridt hen imod en positiv forandring. Der er masser af hjælp at hente til at få dig på rette spor og for at undgå nogle af de almindelige fejltagelser på vejen.

Modstand i forhold til at indrømme et problem er en hindring, som mange folk døjer med. Kan du genkende en eller flere af følgende måder at rationalisere din adfærd på?

Har du svært ved at lave en forandring?

Almindelige undskyldninger som hindrer dig i at ændre din adfærd

”Det kører for mig”

”Jeg stopper så snart, jeg har vundet det tabte tilbage”

”Så tæt på! Det næste spin vil helt sikkert være en vinder”

”Jeg forstår ikke, at jeg har brugt så meget og stadig ikke vundet. Jeg burde vinde, ellers er der noget galt med maskinen”

Når du er opslugt af et spil, kan det være svært at tænke rationelt omkring dine spillevaner. Det, der sker i din hjerne, når du vinder, eller bare tanken om at vinde, kan have en stærk effekt på den måde, du tænker på i det øjeblik. Til gengæld kan det føre til urealistiske konklusioner omkring dine chancer for at vinde og unødvendig risikotagning. Det er et meget almindeligt fænomen og en del af, hvordan den menneskelige hjerne fungerer.

At tage en pause, tømme hovedet og komme lidt på afstand fra spil er en god måde at tænke mere klart omkring dit spil og chancerne for at vinde. At blive informeret om hvordan spillene fungerer samt at minde dig selv om, at man ikke kan kontrollere et tilfældigt udfald, kan hjælpe dig med at se igennem dine egne argumenter.

”Én indsats mere skader ikke”

”Jeg gik vidst lidt for langt et par gange, men det er ikke sådan, at jeg har et problem”

”Jeg skal nok tage en pause, jeg skal bare lige …”

”Det er ikke så slemt, jeg får snart flere penge”

”Der er andre, der er værre end mig”

 

At ignorere eller underspille tegn på bekymring er en almindelig måde at rationalisere din adfærd på og er en undskyldning for ikke at skulle skride til handling med det samme. Husk, at det generelt ikke er en god strategi at stikke halen mellem benene. Problemer som disse har ikke en tendens til at løse sig selv, og kan i stedet bare blive værre og værre, hvis de ikke bliver taget hånd om. Vi ved godt, at det kan være svært at erkende et problem, men det er et stort skridt og et vigtigt et, så prøv ikke at modstå eller udskyde det. At tale med nogen kan måske hjælpe dig til at se tingene fra et andet perspektiv.

”Jeg har allerede tabt så meget, så jeg kan ligeså godt satse det sidste også”

”Jeg har så meget på min tallerken lige nu, spil er det eneste sjove, jeg har”

”Det er det eneste, der kan fikse de problemer, jeg er i. Hvis jeg vinder en stor gevinst, så bliver alt godt igen”

”Ja, jeg burde måske skære ned, men jeg har ikke energien til det lige nu”

Følelsen af overvældelse på grund af et problem eller følelsen af, at du har trængt dig selv op i et hjørne, kan nogle gange få én til at føle sig handlingslammet, forhindre en i at se en udvej eller endda dræne dig for energi til at gøre noget ved det. Uanset hvor svær situationen er, skal du vide, at det kun vil forværre dine problemer, hvis du fortsætter med at spille.

Hvis du føler dig i tvivl om, hvad du skal gøre eller, hvis du tvivler på, at du har det, der skal til for forandring, så er det okay. Spilleproblemer kan være svære at håndtere på egen hånd. Men heldigvis er der hjælp at hente, så du skal ikke tøve med at række ud. Det er aldrig for sent, at tage de første skridt mod forandring.

Find hjælp i dit lokalområde

Klik her for vores selvudelukkelsesværktøj, der hjælper dig med at tage en pause og undgå fristelsen til at spille mere.

Spilleproblemer og de konsekvenser, der følger med, kan være svære at håndtere på egen hånd. Derfor anbefaler vi, at du henvender dig til en organisation, der er specialiseret i at hjælpe folk med spilleproblemer. Flere af disse organisationer tilbyder både gratis og fortrolig hjælp. Derudover er de behjælpelige med at finde passende behandlingsmuligheder i dit lokalområde.